Hvilsager Kirke

Kirken er oprindelig en middelalderkirke, som blev kraftig ombygget i 1772 til dens nuværende skikkelse.

Inden ombygningen havde tårnet været en halv gang højere, og det fungerede måske som sømærke ved indsejlingen til det daværende dybe Kolindsund.

Indvendig rummer kirken en fornem skåret fløj-altertavle fra ca. 1475, med korsfæstelsesgruppe i midterfeltet, og apostlene på fløjene.

En række andre klenodier vidner alle om kirkens århundreder lange forbindelse til Skaføgård, i sognets østlige ende. Således har kirken Danmarks (måske ?) næststørste kirkeskib, der er en model af  orlogsfregatten "Prinds Frederik", fra ca. 1750, samt tre smukke stenarbejder (romanske) i våbenhuset - blandt andet den usædvanlige Hvilsagerkumme.
 

Sognepræst (kirkebogsfører)
Træffes efter aftale. Mandag og fredag er fridage.
Kim Arne Pedersen
Glismosevej 30
Hvilsager
8544 Mørke
Tlf.: 86 99 70 19 - 23 80 70 54
Mail: kape@km.dk
 
Graver
Anni Agerschou
Porskærvej 16
8420 Knebel
Tlf.: 52 10 78 34
Mail: Hvilsagerkirke@outlook.com

 
Organist
Lotte Ernst
Stovbakken 4, Kastrup
8544 Mørke
Tlf.: 86 99 71 55
 
Kirkesanger
Jens Havskov
Fruensbakke 43
8541 Skødstrup
Tlf.: 86 99 09 92
 


 

En hilsen fra landet

- i lyset af et års kirketælling

af sognepræst Lars Nymark Heilesen, Hvilsager og Lime pastorat

Hvor mange har været i bevægelse omkring et landsogns gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer i løbet af et år? Kan man ud fra det sige noget om, hvad der styrker en evangelisk-luthersk folkekirkemenighed i et landsogn – og måske tilmed noget om, hvad en landsogns-folkekirke skal på sit sted, spejlet i deltagerantal som udtryk for et folkeligt-kirkeligt behov? De få og små statistiktal fra sogn.dk lader sig supplere og belyse af andre tal. Her kommer en ’hilsen fra landet’ som et bidrag til samtalen om kirken på landet ud fra kirketælling i Hvilsager og Lime pastorat i kirkeåret 2015.

Hvilsager og Lime pastorat ligger ved udkørslen til Djursland. De to landsogne er i 1851 udskilt fra to andre pastorater, hvor de hen over århundreder havde været anneks, og samlet til et fælles pastorat og dermed en fælles kommune (til kommunalreformen i 1970). De to sogne rører kun hinanden i et geografisk punkt, så man rent praktisk skal passere et nabosogn for at komme fra det ene sted til det andet. De har samtidig traditionelt været orienteret i to forskellige retninger, Lime mod Randers og Hvilsager mod Aarhus. De hører gennem oprettelse af fælles skoledistrikt i 1962 sammen med seks andre landsogne til Ådalsområdet. Bortset fra konfirmander og konfirmandforældre, der går i kirke på særlige præmisser, går folk stort set kun i kirke i ’deres egen kirke’. Det er også mere undtagelse end regel, at nogen deltager i sognearrangementer i det andet sogn.
Men kirkestrukturen gennem mere end 150 år har alligevel skabt et særdeles konstruktivt og samarbejdende fællesskab mellem sognene med præst og præstegård (i Hvilsager) som omdrejningspunkt. To selvstændige menighedsråd, der er engageret i deres respektive lokalsamfund, har således siden en gang i 1960’erne stort set altid holdt fællesmøder til stadig støtte og inspiration for hinandens ansvar, idéudvikling og arbejde. ”En levende kirke i et levende samfund” er den målsætning, de sammen har formuleret for menighedsrådsarbejdet. Samtidig har det vist sig, at elleve mennesker med fællesopgave har mulighed for også at udvikle et godt socialt fællesskab, der styrker engagement og handlemuligheder, måske bedre end hvis de kun havde været den lille lokale gruppe. I den sammenhæng må også kirkens ansatte medarbejdere tælles med.


Lidt om sognene
Pastoratet er på 1210 mennesker (Danmarks Statistik 1.januar 2016).

Hvilsager sogn: 644 indbyggere (heraf 540 folkekirkemedlemmer = 83,8%)

Lime sogn: 566 indbyggere (heraf 510 folkekirkemedlemmer = 94,4%).

Den forholdsvis lave procent af folkekirkemedlemmer i Hvilsager sogn i forhold til et gennemsnitligt østjysk landsogn har sin forklaring i, at halvdelen af befolkningen i selve Hvilsager landsby i øjeblikket er litauere, der er på kortere eller længere arbejdsophold. De tilhører alle den katolske kirke.

Hvis man ser på statistiktallene 2015 på sogn.dk, er de to sogne bestemt overskuelige:

 

Hvilsager sogn

Lime sogn

Fødte

6

6

Døbte

8

6

Døde

3

0

Konfirmerede

12

8

Vielser

3

1

Kirkelige velsignelser

2

2

Antal begravede blandt sognets døde

3

0


Sognene ligner strukturelt hinanden med små landsbyer og spredt bebyggelse langs de forbindende veje. Der er i begge sogne mellem fem og ti kilometer til nærmeste centerby, hvortil den ældre del af befolkningen ofte flytter. Der er således ca. 40 udensogns abonnenter på kirkebladet. Lime har sin egen brugs, men Hvilsager sogn må køre til nabobyerne for at handle. Skole og daginstitution ligger i nabosognet og har gjort det i mere end 50 år, og der er kun én institution i pastoratet, nemlig en institution for psykisk udviklingshæmmede i Hvilsager sogn. Til gengæld viste en optælling, at Hvilsager sogn faktisk har 20 selvstændigt erhvervsdrivende med adresse i sognet, ud over landmænd, og Lime sogn har både områdets idræts- og spejderarbejde.

Sognene er begge uden markant retningspræg. De har fra sidste del af 1800-tallet haft og siden 1903 selv valgt grundtvigsk-orienterede præster.
Der er en fuldtidsansat præst for pastoratet og en fuldtidsansat graver i hvert af sognene. Den nuværende sognepræst, der har været i sognet i 35 år, har siden 1993 haft sin rådighedstjeneste som religionspædagogisk stiftskonsulent, svarende til en ugentlig arbejdsdag. Han har desuden i 20 år været teologisk medarbejder i provstiets skoletjeneste og i 15 år haft et hold konfirmander med særlige behov ud over sognets konfirmander og deltaget på lige fod med kolleger omkring det lokale plejehjem i centerbyen, alt sammen rådighedsarbejde. Der er en fælles kvoteansat organist og kirkesanger i pastoratet.

I pastoratet er den daglige kirkebogsregistrering fastholdt. Provstiet har de seneste år samlet landsognenes kirkebogsregistrering hos centerbyernes kirkekontorer. Men både præst og menighedsråd i Hvilsager og Lime sogn har vurderet, at den lokale kirkebogsregistrering fortsat er identitetsskabende og identitetsopbyggende i pastoratet. Ligeledes har man fastholdt udsendelse af eget kirkeblad i pastoratet.

Pastoratet har som nævnt to selvstændige menighedsråd. De har ud fra befolkningstallet hver fem medlemmer plus præsten. Der har aldrig været problemer med at få folk i sognet til at stille op til menighedsrådet og tage et ansvar, nogle for en periode eller to, andre for en række perioder. Menighedsrådene består pt. af fem mennesker i aldersgruppen 45-55 år, fire i aldersgruppen 55-65 år og én i aldersgruppen 65-75 år. På den måde repræsenterer de bredt sognet fra en midaldrende aldersgruppe og opefter. De repræsenterer samtidig forældregruppen omkring sognets unge. Kun forældregruppen til børnene er ikke repræsenteret direkte, men indirekte, da to af menighedsrådsmedlemmerne er pædagoger.

Menighedsrådene er sammensat af folk, der alle har haft mange år på stedet og for manges vedkommende også med frivilligt engagement i andre dele af det lokale samfundsliv. Arbejdsmiljøet er ualmindelig godt; menighedsrådene er som sagt ud over ’bestyrelse’ samtidig et godt socialt fællesskab. Det samme gælder det daglige arbejdsmiljø omkring kirken med de ansatte medarbejdere. Der er næppe nogen tvivl om, at et meget højt kommunikationsniveau i den sammenhæng spiller en stor rolle.

Menighedsrådene bestyrer en økonomi, der for Hvilsager og Limes sognes vedkommende i 2015 lød på

Hvilsager sogn (drift og anlæg for kirke og kirkegård, inklusiv præstegården) kr. 750.600.

Lime sogn (drift og anlæg for kirke og kirkegård) kr. 595.000.

I Landsforeningen af Menighedsråds undersøgelse sidste år – Steen Marqvard Rasmussen: Forskellige vilkår for folkekirken på landet (2015) – bliver Lime sogn bestemt som et type 5-sogn ’Gennemsnitslandet’, dvs. karakteriseret ved 7% fraflytning siden 2004, høj flyttefrekvens, forringelse af offentlig transport, truende skolelukning. Måske har sognet nok en bred række kirkelige tilbud, men gennemgående lav tilslutning. Hvilsager sogn bestemmes i undersøgelsen som et blandingssogn, der ikke kan siges noget nærmere om ud fra undersøgelsens parametre. Men man må formode, at sognet ligger nær på type 5-sognet og nok nærmere på vej til at være en del af ’Yderlandet’ end ’Vækstlandet’.


Den lokale kirkestatistik

Hvilsager og Lime menighedsråd kan nikke genkendende til adskillige træk i den demografiske og strukturelle beskrivelse af ’Gennemsnits- eller Yderlandet’. Det svarer til meget af det, der bliver sagt med stor konstans i medierne om ’udkantsdanmark’, og som menighedsrådene mærker som skabelon i øjeblikket for tanker om omstrukturering af kirken på landet. Men karakteristikken af det lokale kirkeliv har de svært ved at nikke genkendende til. Det svarer ikke til den daglige erfaring i Hvilsager og Lime sogne. Det ville nu også i det hele taget være umuligt for menighedsrådene at vedkende sig scenariet som deres eget sognescenarie, hvis de ville fastholde målsætningen ’En levende kirke i et levende samfund’. Derfor besluttede de at lave en lokal kirketælling fra starten af kirkeåret 2015. Ingen – hverken præst eller menighedsrådsmedlemmer – tillagde i grunden tallene nogen væsentlig betydning, da alle var enige om, at kirken ikke er Føtex, men i forhold til de ’officielle’ statistiktal, som tydeligt kommer til at spille en stadig større bestemmende rolle, blev de lokale tal pludselig nyttige til oplysning og måske endda nødvendige.

Fra første søndag i advent 2014 til første søndag i advent 2015 har der således været lavet en optælling af alle, der har deltaget i gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer, som menighedsrådene har været tovholdere i, enten alene eller i samarbejde med andre. Der er ikke ’snydt på vægten’, men talt nøjagtigt. Kun de helt store gudstjenester og arrangementer kan rumme mindre unøjagtigheder i tallene, da det i de sammenhænge er vanskeligt at skaffe fuldstændig præcist tal, når der ikke er tale om at passere et tælleapparat. Og i grunden er det slet ikke de store tal for f.eks. juleaften og konfirmationer, der er interessante i denne sammenhæng.

Der ligger en statistisk svaghed i, at der kun er talt for ét år. De eksisterende tal ville have været yderligere belyst, hvis man kunne forholde dem til tal hen over en række år. Det ville eliminere noget af det tilfældige, der selvfølgelig vil spille ind i 2015-statistikken. F.eks. er antallet af kirkelige handlinger for året tydeligt helt tilfældigt, ligesom statistiktallet for nye initiativer måske er underlagt nyhedens interesse i det første år eller omvendt måske manglende bevågenhed. Den statistiske usikkerhed lader sig ikke fjerne, kun i enkelte tilfælde belyse af andre forhold.

I det følgende skal en række forhold i sognets daglige liv og arbejde beskrives og belyses gennem de lokale statistiktal.


Gudstjenesten

I pastoratet har der i 2015 været 44 gudstjenester i Hvilsager kirke og 43 gudstjenester i Lime kirke. Antallet af gudstjenester i 2013 og 2014 i kirkerne divergerer kun med plus/minus én i forhold til 2015. Der er således tale om en indarbejdet gudstjenesterytme i pastoratet. Sammenlagt var der i 2015 3446 kirkegængere til gudstjeneste. Det er næsten tre gange sognets befolkningstal. Man kan selvfølgelig ikke slutte af tallene, at alle beboere i Hvilsager og Lime sogne så har været til gudstjeneste tre i gange i løbet af ét år. En mindre gruppe tæller godt op i statistikken ved at være månedlige eller måske ugentlige kirkegængere. Men tallet 3446 er stadig udtryk for, at det er en endda meget bred gruppe ud over 'kernemenigheden', der benytter sig af sognets gudstjenester.

Gudstjenesterne og blandt dem de ordinære gudstjenester er højt prioriteret både af menighedsråd og præst. På trods af opfordringer fra bl.a. kirkelige myndigheder til at reducere i antallet af ordinære søndagsgudstjenester er gudstjenesten i de to kirker fastholdt hver søndag ud fra den tanke, at det er en folkekirkelig kerneydelse, og en erfaring af, at regelmæssighed i gudstjenesterytmen sikrer kirkegængere. Tidspunkterne ligger af praktiske årsager forskudt (kl.9, 10.30, 14, 16, 19), men det giver samtidig en variation i kirkegængere - og også en variation i antallet, må præst og menighedsråd medgive. Der har aldrig i de sidste 35 år været messefald i Hvilsager og Lime kirke, bortset fra et par enkelte vintersøndage, hvor vejen til kirkerne var ramt af ufremkommeligt føre, og det er lykkedes helt klart hen over de 35 år at øge og stabilisere den samlede kirkegang.

I gennemsnit har der til de 44 gudstjenester i Hvilsager kirke været 1845 kirkegængere, dvs. 42 i gennemsnit pr. gudstjeneste. I Lime kirke har der været 1601 kirkegænger til de 43 gudstjenester, dvs. 37 i gennemsnit pr. gudstjeneste. Sammenlagt til de 87 gudstjenester bliver det i gennemsnit 40 kirkegængere pr. gudstjeneste i pastoratet, dvs. 3,3% af den samlede befolkning.

Da der ikke findes nogen landsdækkende kirketælling i Danmark, kan der ikke angives et landsgennemsnitligt procenttal til sammenligning. Steen Marqvard Rasmussen stod for femten år siden (2000) for tre store tællinger af kirkegængere på ét års søn- og helligdage i henholdsvis Aalborg, Viborg og Roskilde stifter. De tællinger viste meget store lokale og regionale udsving. Viborg lå absolut højest med gennemsnitligt 2,9% kirkegængere af stiftets samlede indbyggertal pr. søn- og helligdag. Roskilde stift lå i denne sammenhæng lavest med 1,5%. Hvis man trækker en lineal på Danmarkskortet fra Viborg til Roskilde, viser den en dalende graf, der på sin midte tangerer Djurslands næse sydligt ikke langt fra Hvilsager og Lime sogne. Men procenttallet for kirkegængere pr. søn- og helligdag her befinder sig ikke midt mellem Viborg og Roskilde. Med 3,3% ligger det i 2015 væsentligt over Viborg-tallet, i hvert fald som det så ud i 2000.

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man altid kan møde ca. 40 til gudstjeneste i Hvilsager og Lime kirker. Julegudstjenester, konfirmationsgudstjenester og andre ’særlige gudstjenester’ er her talt med og tæller selvfølgelig godt op i statistikken. Hen over året kan der være store udsving fra søndag til søndag. I en periode på en række uger i træk før og efter sommerferien 2015 var der f.eks. 10 kirkegængere eller derunder pr. gudstjeneste i Lime kirke, uden at der er nogen umiddelbar forklaring. Herefter lå tallet igen på det ’normale’, altså højere.

Gudstjenesterne i forhold til antal kirkegængere fordeler sig sådan

Antal kirkegængere

Gudstjenester - Hvilsager kirke

Gudstjenester - Lime kirke

< 3

0

0

3-10

6

11

10-25

18

15

25-50

9

5

50-75

4

3

75-100

2

2

> 100

5

3



Alle gudstjenester med over 100 kirkegængere har været særlige gudstjenester: konfirmationer og højtidsgudstjenester.

Gudstjenestetidspunktet giver også et klart udsving. Hvis man fratrækker alle ’særlige gudstjenester’ og ser på de helt almindelige søndagsgudstjenester, fordeler det sig i forhold til gudstjenestetidspunkt for pastoratet sådan:

Antal kirkegængere

Gudstjeneste kl.10.30

Gudstjeneste kl.9/14/16/19

3 – 10

2

15

11 - 25 

20

17

> 25

23

2



Gudstjenesten uanset klokkeslæt er sognets ’hovedgudstjeneste’ den pågældende søndag, og gudstjenesten på andre tidspunkter end kl.10.30 holdes gennemgående som en fuld højmesse, blot med forkortet formesse. Hvad kirkegængere angår, aflæses det klart af tallene, at kl.10.30 er den talmæssige ’hovedgudstjeneste’. 44,4 % af alle gudstjenester kl.10.30 lander på et antal kirkegængere, der procentuelt svarer til et middeltal mellem Viborg- og Roskilde-gennemsnittet, mens over halvdelen, altså 51,1 %, ligger over, og kun 4,4 % ligger under. Når det gælder gudstjenester på andre tidspunkter end kl.10.30, er der nok 50 % af dem, som har et kirkegængerantal, der procentuelt svarer til middeltallet mellem Viborg- og Roskilde-gennemsnittet, men knap halvdelen, 44,1 %, ligger under med 3-10 kirkegængere, og kun 5,9 % ligger over med mere end 25 kirkegængere.

Hen over 35 år har afløsergudstjenster i forbindelse med præstens ferie eller andet fravær udviklet sig i retning af gudstjenester med meget få deltagere. Der ligger ikke på nogen måde afvisning af nabopræster i det. Sandsynligvis er det et udtryk for, at det relationelle ved gudstjenestedeltagelse i de sidste årtier er kommet til at spille en større rolle. Menighedsråd og præst har taget konsekvensen og derfor for et par år siden besluttet, at der gennemgående ikke holdes ordinære gudstjenester, når sognepræsten ikke er hjemme. Der er åbenlyst ikke tale om noget behov, og der er gudstjenester nok i den lokale kirke at komme til på de øvrige søndage, og dertil er der kun få kilometer til gudstjeneste i nabokirker den pågældende søndag. Kirken er ikke af den grund ’lukket’. Der vil altid på anmodning kunne holdes gudstjenester, f.eks. dåbsgudstjenester, med den afløser, som har vikartjenesten i sognepræstens fravær. I den lange tre-fire ugers sommerferieperiode holdes der midtvejs en særlig turistorienteret fællesgudstjeneste med nabopastoraterne.

Langt den overvejende del af de to sognes gudstjenester er ordinære gudstjenester. I højtiderne, hvor der er rigtig mange gudstjenester i begge kirker i løbet af en uge, har det rent statistisk vist sig, at den klassiske gudstjeneste samler flest. Særlige gudstjenester med særlige temaer og alternativ liturgi og ofte med et medejerskab fra en særlig gruppe (juniorkonfirmander, konfirmander, spejdere, nabogrupper) har til gengæld stor søgning og får en bred målgruppe, når blot de ligger uden for højtiderne. Fra juleaften til og med julesøndag 2014 deltog 703 kirkegængere i 8 ’klassiske’ gudstjenester i pastoratet, dvs. i gennemsnit 88 kirkegængere pr. gudstjeneste. Fra palmesøndag til og med 2.påskedag 2015 deltog 251 kirkegængere i pastoratets 8 gudstjenester, dvs. i gennemsnit 31 kirkegængere pr. gudstjeneste. I pinsen 2015 deltog 63 kirkegængere i pastoratets tre gudstjenester, dvs. i gennemsnit 21 kirkegængere pr. gudstjeneste.

Der har i 2015 været holdt syv meget velbesøgte børne- og ungdomsgudstjenester. Det har i efterhånden mange år været en fast gudstjenesterytme. Gudstjenesterne er præget af medejerskab fra børnenes og de unges side.

Særgudstjenester for og med børn og unge

Antal kirkegængere

Luciagudstjeneste

165

Julebørnegudstjeneste

125

Spejdernytårsgudstjeneste

67

Konfirmandgudstjeneste

97

Konfirmand-introgudstjeneste

87

Juniorkonfirmand-afslutningsgudstjeneste

97

BUSK-gudstjeneste

77


Liturgiske musikgudstjenester er aldrig trods forsøg slået rigtig an blandt sognets beboere. Til gengæld har der de sidste tre år været lavet natkirkegudstjenester, som har fået et stabilt og stort antal kirkegængere (140 kirkegængere til to gudstjenester i 2015), fra et demografisk bredere segment end de ordinære gudstjenester. Et forsøg i 2015 på at lave en ’stillegudstjeneste’ blev imødekommet af ti kirkegængere, men tænkes potentielt at række ud mod flere, når det først bliver kommunikeret ud ved gentagelse nogle gange.


Kirkelige handlinger

Statistiktallene for deltagelse i de kirkelige handlinger er for så vidt tilfældige, fordi det med kun ét enkelt år som statistisk basis er tilfældigt, hvor mange kirkelige handlinger, der overhovedet er. F.eks. var der kun én bisættelse i 2015 i Lime sogn og tre vielser/kirkelige velsignelser, begge dele langt under det gennemsnitlige.

 

Hvilsager kirke

Lime kirke

Antal vielser/kirkelige velsignelser

5

3

Deltagerantal

199

206

Antal begravelser/bisættelser

10

1

Antal deltagere

647

46


Til gengæld antyder det høje deltagerantal i de kirkelige handlinger i kirkerne, ikke mindst i begravelser, at Hvilsager og Lime befinder sig i en landstruktur, hvor det ikke kun er familien, men også det bredere lokalsamfund, som fortsat udgør netværk og dermed vielsesgæster og følge ved begravelser.


Andre arrangementer

I kirkeåret 2015 har menighedsrådene også foretaget tælling af deltagere ved de øvrige arrangementer i sognene ud over gudstjenester og kirkelige handlinger. Det drejer sig om arrangementer i og uden for kirken, hvor menighedsrådet er arrangør alene eller i samarbejde med andre grupper i sognet. Der er få uger i sæsonen, hvor der ikke er et eller flere af den slags arrangementer. Her har der i kirkeåret 2015 været i alt 7009 deltagere, altså mellem fem og seks gange pastoratets indbyggertal. Dermed er kirkerne og menighedsrådene i Hvilsager og Lime sogne så absolut den største folkeligt-kulturelle aktør på stedet, ikke kun som hovedarrangør, men i høj grad også som netværksskabende i lokalsamfundet.

I løbet af 2015 har menighedsrådene samarbejdet om kirkeligt-folkelige arrangementer med følgende netværk i lokalområdet

 

Sognets arrangementer har dækket følgende målgrupper:

Et landpastorat som Hvilsager og Lime lader sig selvfølgelig beskrive ud fra Danmarks Statistik og tallene på sogn.dk. Her kan det kun give billedet af noget, der er ualmindelig småt og måske svindende, i hvert fald målt med centerbyernes eller storbyernes sognetal.

De tal, der her er fremlagt, og som afspejler den folkekirkelige aktivitet og kvalitet i landpastoratet, lægger så til gengæld op til en anden vurdering. Det er ganske vist ikke ligefrem firmatænkning, men kirken er som sagt også andet end Føtex. Og alligevel er det god kirkelig firmatænkning, hvis man tænker på, hvor bredt det på denne måde lader sig gøre at møde menneskers behov for at være i forbindelse med kirken og dens gudstjeneste og evangelium i et lokalsamfund – ellers ville de jo ikke komme – og hvor mange og tætte netværk, der her aktiveres i løbet af et år og føjes sammen i et lokalsamfund til glæde og medmenneskelig tryghed og hjælp og håb for alle generationer.

Et langt stykke af vejen bliver tingene båret af frivillighed og uden væsentlig økonomisk omkostning. Det er i hvert fald ikke her, der ligger nogen besparelser, hvis man organisatorisk skal tænke i økonomiske baner. Besparelser fremkommer kun, hvis man tager skridt til at jævne landsognenes kirker med jorden og nedlægge sogne og kirkegård. Frivilligheden forudsætter blot, at der er en ansat graver på stedet til hele tiden at binde tingene sammen på ét plan, og en ansat præst på stedet til at binde ting sammen på et andet plan, spænde netværkstråde og holde fast i kontinuitet og kaste bold ud til fortsat dialog om nytænkning. Det er frivilligheden og det folkelige engagement, der er ressourcen, som bærer det hele, men der skal noget og nogen til at holde sammen på kirken og holde retning. Sådan en omkostningspost lader sig ikke fjerne fra budgettet. Den tæthed og nærhed, der opstår ved det samvirke, giver så til gengæld en menighed og en præst en klar fornemmelse af, hvor og hvordan kristendommen lader sig formidle til de folk, der bor og lever netop her – og det er jo opgaven for en evangelisk-luthersk kirke. ’En levende kirke i et levende samfund’. Den målsætning vil Hvilsager og Lime menighedsråd fortsat gerne arbejde efter i landpastoratet.